Jeg startede med at interessere mig for Hi-Fi i starten af 90´erne, og her købte jeg bl.a. mine F3/Lyd Trapez Xi som jeg stadig har og som jeg holder meget af. ( De er spillet til !! ). Der blev skiftet lidt ud, men i en længere periode stod der Technics på de fleste af mine komponenter. Jeg pudsled også lidt med byg-selv effekt forstærker, hvor jeg havde en Yamaha C-50 kontrol forstærker foran. Samtidig blev der invisteret i en Panasonic NV-F75 Stereo video, det var lidt sjovt at lægge musik på video bånd, og så spille musik uafbrudt i 4 timer.
Men på et tidspunkt vendte min interesse mere over på film og surround, og da jeg havde et rimeligt anlæg og en stereo video, kunne jeg nøjes med en surround processor – Onkyo ES-600PRO + 2 stk. B&W TEAM Solid højtaler som surround højtaler, og mit 21” Tv ( B&O MX3500 ) brugte jeg som ren center via et specielt scart stik jeg havde lavet, kun med center kanalen. ( Det blev dog hurtigt lavet om, og en ekstra B&W TEAM Solid højtaler blev købt som center højtaler ).
Det fungerede rimelig godt men med tiden blev jeg irriteret over den dårlige kanal separation, signal støj forholde og billede kvalitet VHS formatet giver, så der måtte et andet medie til og her kom Laserdiscen ind i billedet. I 1994 Jeg købte mig en Pioneer CLD-1850 og jeg byggede et S-video kit i den lidt senere, det var sgu lykken. Godt nok kunne man ikke købe film hvor som helst og de var også noget dyrere, 300-500,- for alm. udgaver, og helt op med 1000,- for specielle box udgaver så som Alien, Aliens, The Abyss, Lion King og så Star Wars boxen med 9 disc til 2.300,-. Med det var en fryd at se på, flot opløsning og gode rolige farver og lyden var nærmest perfekt.
Da jeg nu havde fået et godt billede, måtte jeg gøre lidt ved størrelsen, så jeg valgte igen et B&O. Valget faldt på en LX6000 fordi jeg oplevede noget system fnidder fnadder på mange andre TV som jeg prøvede, når jeg afspillede NTSC plader. ( Mener at kunne huske at det blev kaldt moje ). Nogle vertikale streger i begge sider af skærmen, og dette fænomen var der altså ikke på B&O´s produktor, og så synes jeg at de laver de flotteste TV design, og jeg synes stadig at LX5000/6000 er det flotteste Tv der er lavet.
Tiden gik og det blev dog lidt besværligt med den ekstra surround processor, så i 1995 skiftede jeg hele forstærker delen ud med et sæt effekt og surround kontrol forstærker Sony TA-E1000ESD & TA-N55ES, samt en Rotel RB-956AX 6 kanals effekt forstærker som blev brokobblet til 3 kanaler ( center og surround ).
I takt med at jeg fik en bedre lyd fra Laserdiscen og mere effekt, specielt i min center, måtte jeg også gøre noget ved den. B&W Team Solid var ikke ”stor” nok som center, da 60% af lyden i et film soundtrack bliver gengivet i centeren.
Jeg ledte en del efter en passende center i en længere tid, uden at jeg blive rigtig solgt. Den skulle jo både kunne levere varen, og samtidig måtte den ikke virke klodset eller dominerende. Et most var også at den skulle ligge under mit LX6000, så løsningen var ikke nem.
Jeg faldt over en artikel i et nr. af Hi-Fi & Elektronik fra 94, hvor de beskrev og anmeldt et byg-selv-kit på en center højtaler fra Dansk Audio Teknik til et par tusind kr. Det var en rigtig fornuftig højtaler med Vifa enheder ( 2 stk. 5” bas og en Vifa 1” dome-diskant ). Jeg fik så den idé, da jeg så dens mål, at den faktisk ville passe perfekt som overdel på de engang så populære Tv/video borde. 
Jeg byggede kittet i videohylden, og jeg synes selv at resultatet blev godt. Jeg blev faktisk så glad for den center, at jeg brugte den helt frem til 2003 hvor jeg skiftede den ud med en Audiovector AV3C Super. Dog blev under delen på et tidspunkt sat på loftet.
Sony TA-E1000 var en sand “tivoli” maskine, men dengang var den hip og der var ikke sparet på hverken displayet, knapperne og de mange indstillings muligheder. Det var nu et meget lækkert setup og kontrol forstærkeren havde også en høj N.I.F. ( Nabo Imponerings Faktor ) faktor bland vennerne. Men det var lidt for smart og hurtigt måtte der lidt mere seriøst lyd til, effekt dele fejlede egentlig ikke noget, bortset fra at de 5 kanaler ikke lød helt ens pga. 2 forskellige mærker af effekt forstærker.
Jeg søgte lidt omkring for at finde et surround setup som havde en seriøs opbygning og en god lyd filosofi og det skulle være med separat effekt og kontrol fors. I 1997 faldt valget så på Rotel RSP-980 og en RB985BX 5 kanals effekt fors. og det var et lækkert setup med fin lyd ( dog var surrounden stadig kun i Pro Logic ).
Men så i 1995/96 kom så de første Laserdisc titler med AC-3 ( Dolby Digital ). Den første var Clear and Present Danger, og til sidst kunne man ikke modstå fristelsen, og min CLD-1850 blev udskiftet med en CLD-925 med AC-3 RF out. Samtidig måtte AC-3 signalet dekodes og jeg var en af de første i landet som modtog Rotels AC-3 dekoder RDA-980 til den mætte sum af 7.995,- ( snøft jeg husker det tydeligt ). Men det var en fantastisk dekoder hvor meget af elektronikken var opbygget af diskrete komponenter.
Sammen med AC-3 dekoderen købte jeg også en Aktiv sub en Energy 150, som var nødvendig den gang, da hverken dekoder eller kontrol forstærkeren gav mulighed for dirrigere LFE signalet til front højtalerne.
Det var et stort øjeblik da jeg skulle sætte Clear and peresebt danger med AC-3 lyd på anlægget for første gang, jeg blev ikke skuffet. Sikken en kanal separation og dynamik, stereo i surround højtalerne og helt dyb bas – vildt. Dog måtte jeg konstateret som ved DVD film i dag, at der var stor forskel på AC-3 lydsporene. Jeg havde købt Forrest Gump med AC-3 lyd noget tidligere og havde indtil jeg fik AC-3 dekoderen, kun afspillet den i Pro Logic. Jeg kendte den suveræne vietnam scene ud og ind ( som i dag stadig holder 100% ) , men jeg blev meget skuffet over AC-3 lyd sporet som var tamt, uden bund og med meget passive surround højtalere. Jeg troede ikke mine øre, men da jeg læste en anmeldelse i Widescreen Review, kunne jeg konstatere at det vare en dårlig AC-3 transfer, hos widescreen review fortrak de også PL lyd siden.
Men det hørte nu også kun til sjælden hederne af AC-3 lyden var så dårlig, men der var og er stadig forskel på lyd kvaliteten, selv i dag på DVD titler med DTS.
Lidt efter AC-3 titlerne var udkommet, var det DTS systemets tur til at blive udgivet på LD. Jeg ventede også lang tid på Rotels DTS dekoder RDA-986. Jeg var meget spændt på hvad den så ville komme til at koste, det var dog ikke så galt som AC-3 dekoderen 4.995,-. Her blev jeg bestemt heller ikke skuffet, og det var meget bedre end det jeg ellers var vant til fra AC-3. Det var jo heller ikke så mærkeligt efter som DTS på LD kun var komprimeret 1:3, og havde en bitrate på 1536 kbit per sek. modsat AC-3 som var komprimeret meget hårde 1:12, og kun havde en bitrate på 384 kbit. De første DTS titler jeg købte var Jurassic Park, True Lies og Casper, det er stadigvæk utrolige flotte indspilninger. På DTS var der flere detaljer og bedre dynamik end AC-3, godt nok var DTS lyden også indspillet i noget højere lydniveau, men stor kvalitets forskel var der på de to systemer.
Nu var lyd siden på plads, og det som manglede var et endnu størrere Tv. I 1996 faldt jeg for et Nokia 9292. Et 36″ stort widescreen Tv som god nok ikke var så kønt som mit LX6000, men billedet var pænt stort ved film i letterbox formatet i forhold til min alm. 28″.
I starten af 1997 begyndte DVD formatet at røre på sig, man havde jo fuldt med i CD-i formater, som absolut ikke kunne bruges til noget som helst, og de første generationer af DVD var da ikke meget bedre. I Laserdisc kredse blev DVD hurtigt oversat til Digital Video Disastor !!. Vi Laserdisc fans var jo lidt nervøse for det nye format, men jeg tænkte at hvis DVD´en virkelig slår igennem og ville slå Laserdisk formatet af pinden, ja så havde vi bare noget at glæde os til.
I 1999 købte jeg så min første DVD afspiller Pioneer DV-717 ( Chippen kostede dengang 800,- det kan man næsten få 2 DVD afspiller for i dag ). Det var da en fryd, kvaliteten var meget bedre en de tidligere generationer, både for hardware og software angik. Dog var DVD´en lidt hård at se på i længden og LD´en var mere blød og biograf agtig at se på, men det blev bedre.
Nu spillede hjemmebioen bare der ud af med DTS, DD og 16:9 Tv.
Men men men … i al idyllen, så lavede DTS om på deres super format. Formentlig for at sikre deres overlevelse, da man ellers skulle vælge mellem en ren DD eller DTS version af samme titel. Eller også måtte man undvære alle ekstra materialerne hvis der både skulle være DD og DTS på samme plade.
Det de gjorde hos DTS var at hæve data komprimeringen og nøjes med en bitrate på 756 Kbit ( half-rate ). Den første DVD titel med dette nye format var Saving Private Ryan som kom i 1998. Dette nye DTS format kunne min DTS dekoder sgu ikke lide. Jeg har brugt meget tid på at læse og snakke med mange forskellige mennesker, men problemet lå i min RDA-986 som ikke altid kunne dekode det nye DTS format ordentligt. Så til sidst blev min DTS dekoder kun brugt til LD titler og de første DVD titler med DTS i full-rate , så som Dantes Peak, Dances with Wolves og Daylight – sur røv !!.
I 2000 fik jeg så flyttet mit gear ned i et af vores kælder rum. Der var ikke rigtig plads i stuen og jeg havde ikke rigtig mulighed for at pille, rode, rave under diverse test, og det kunne være perfekt med et separat rum til husalteret. Da jeg så fik noget mere plads kunne jeg også opgradere mine surround højtaler, og jeg har altid synes at det mest optimale højtaler setup til hjemmebio, skulle være 5 ens højtalere. Så jeg fandt en brugt sæt pæne Trapez X, og dem har jeg stadig.
Under et frygteligt uvejr i 2002, skete det “uheldige” at noget af mit gear røg sig en tur, så jeg måtte ud at se på ny DVD afspiller og forforstærker ( både forfors., AC-3 dekoder og min haltende DTS dekoder stod af ). Valget faldt igen på Rotel. En RSP-1066 surround processor og en RDV-1080 DVD afspiller, og min laserdisc måtte lige repareres i strømforsyningen.
Det seneste jeg har skiftet i min hjemmebio, er mit eller så godet Nokia Tv ud med en projektor. Jeg har længe gerne ville have en pj, og i dec. 2002 bestemte jeg mig for en Panasonic AE100. Men jeg fandt ud af at der ikke var lang tid til at to nye modeller ville blive introduceret, så jeg ventede og købte så en AE300 da den kom på det danske marked, sammen med et lærred.
Se de nyeste opgraderinger som f.eks nyt lærred, og center surround kanal i andre artikler her på siden.