Surround

Den store forskel på et almindeligt stereo anlæg og et surround anlæg, er antallet af højtalere. Valget af disse højtalere er naturligvis en smagssag, og et spørgsmål om budget.
Men det afhænger bl.a. også af rummets størrelse, og om man udelukkende kan bruge rummet som ren hjemmebio, eller om surround anlægget skal bruges i forbindelse med sin dagligstue.
Udover højtalerne skal man naturligvis også have en surround forstærker eller receiver, og en DVD afspiller.
For at skabe den helt rigtige surround sound, skal der i et surround setup minimum være 6 højtalere.

Først skal man have et sæt gode front højtaler, hvis opgave er at bære filmes soundtrack. De skal være af god kvalitet og må gerne spille godt ned i frekvens området. Front højtalerne må ikke stå for langt væk fra billedet ( 0 – 1 m. typisk ).
Mellem front højtalerne skal der værre en center højtaler. Nok den vigtigste af alle højtalerne, da op mod 60% af filmens lyd kommer fra denne. Den skal også være af god kvalitet, og det er her vigtigt at den kan gengive stemmer naturligt, da dens primære opgave er at gengive dialogen i filmen.
Den behøver ikke at være særlig stor, eller spille dyb bas, men den skal matche de to front højtaler i klang.
Derfor er det det mest optimale at de tre højtalere i fronten er af samme mærke ( derved samme lyd filosofi ), og helst i samme serie ( derved opnås samme klangbalance ).

I dag kan man vælge at have 2, 3 eller 4 surround højtaler, alt efter hvad lydsystemer ens gear er udstyret med, samt hvor stor rummmet er, og hvordan det er indrettet. Surround højtalernes opgave er at skabe et 3 dimensionalt lyd billede.
I et traditionel 5.1 højtaler setup er der 2 surround højtaler. Der er meget delte meninger om hvordan disse skal placeres.
Men ofte er det et valg mellem en placering på bagvæggen, eller på sidevæggen. Om de skal sidde i lofthøjde, eller længere nede er et spørgsmål om smag. Jeg synes at man skal prøve sig frem, og vælge den placering som man selv synes lyder bedst.
Ved et 6.1 setup, bliver der tilføjet en center surround kanal, og hvis rummet er tilpas stort, kan man bruge to center surround højtalere ( 7.1 ). Her er det igen vigtigt at surround kanalerne er af samme mærke og serie. Det optimale er selvfølgelig at alle højtalerne er mærke og serie.
Sidst men bestemt ikke mindst, skal der bruges en subwoofer. Den repræsenterer .1 LFE kanalen ( Low Frequens Effekt ). Den skal leverer den helt dybe bas ( omkring 25- 100 Hz ), og det er den som giver den høj WOW-faktor.