CRT ( Cathode Ray Tube ) typen er for de meget seriøse, og for dem hvor kun det bedste er godt nok. CRT´en er den ældste af de tre typer, og teknikken er næsten den samme som et alm. TV.
De er meget dyrere at producere, og koster ofte det samme som en ny bil, helt op mod 400.000,- . Men der er ingen tvivl om at CRT typen leverer det bedste billede.
Som sagt er teknikken den samme som ved et TV. Her er der bare tre billedrør, et for hver farve (Rød, grøn og blå ), de er dog noget mindre end i et alm. TV.
Størrelsen af billedrørene afhænger af CRT´ens maksimale opløsning og lysstyrke, normalt fra 5 til 9”.
De tre billedrør tegner hver for sig et billede på lærredet via en elektronstråle, som billedrøret i et TV gør på TV skærme. De laver altså tilsammen tre billeder ( en for hver farve ) som lægges oven på hinanden.
Fordelen ved en CRT er dens perfekte sortniveau pga. at den kan slukke helt for lyset. Den har også et utroligt kontrast forhold, nøjagtig som et TV. Helt op til 1:38.000 hvor DLP typen ligger i 1:3-5000 for de bedste, og LCD´en typisk 1:2000.
Endnu et stor fordel ved denne type er dens farvegengivelse som er en del bedre en de to andre typer. Farvetemperaturen passer også bedre.
Dog er de ofte ikke særlige lysstærke, omkring 1:300-800 ANSI Lumen, men det har CRT typen heller ikke behov for, kvag dens gode sortniveau og kontrast forhold.
Samtidig med at man som udgangspunkt vil vælger en alm. hvid dug, og mørkelægge rummet total.
Ulempen er, som allerede nævnt, at de er hunde dyre. De er store og vejer op mod 100 kg. det gør dem svære at placere.
CRT typens svage punkt er opjusteringen af geometrien. De tre billeder ( Rød, grøn og blå ) som CRT´en leverer og lægger oven på hinanden, skal passe 110% og det er ikke sådan lige til, det kræver ofte en tekniker. Når geometrien så passer, må projektoren ikke rykkes en millimeter, ellers skal den justeres om igen.